HØSTFEST 2012 Traditionerne fornyes.

Over en periode på 17 dage, rejste vi rundt til 6 landsbyer i region Midtjylland, med ide’en om at tage en traditionel dansk høstfest og kombinere den med inspirationen fra udenlandske høstfester.

Rigeligt med mad og fri fra det nødvendige arbejde i markerne, er to centrale elementer i en høstfest: spise, lystighed, konkurrencer, musik og romantik er fælles træk ved høstfester rundt om i verden.

Som en social intervention, var det vores ønske at møde lokal befolkningen i deres miljø og igennem sammenskudgilder og kunstparader at aktivere og møde hinanden i nye og ukendte situationer. Med afsæt i høstfestens mest basale træk, var det vores hensigt at tage en næsten stagneret dansk tradition og vise at man igennem kunstneriske workshops og med inspiration udefra, kan skabe en anderledes opmærksomhed omkring mangfoldigheden og livet i provinsen.

Projektet involverede talrige elever fra de lokale skoler og fik dem til at hive deres øskende, forældre og bedsteforældre med ind i processen omkring projektet, som bl.a. bestod i at indsamle lokalt unikke materialer, der sidenhen skulle omsættes til effekter i paraderne. På den måde synliggjorde vi i fællesskab, identiteten i hver by.

Med os til at realisere projektet, havde vi assistenter fra Kunst & Design i Holstebro (tidl. BGK).

More Pictures

Video

Tilbage